Monday, November 26, 2007

november

Ja så har man snart været i det forjættede land i en måned. Folk er ret flinke, de hilser på gaden, det er de altså ikke gode til i århus, og igår blev jeg klippet og hun tog ikke dankort, men sagde at jeg bare kunne komme forbi med pengene i næste uge og ellers bare skulle ringe hvis der var noget jeg gerne ville vide, for hun havde boet i californien hele sit liv.
Det har været Thanksgiving holiday, hvilket betyder at jeg har haft fri 4 dage, 1. dag var jeg i livermore til middag, det var rigtig hyggeligt og god mad. ellers har jeg bare dasket rundt købt lidt bøger jeg ikke er begyndt at læse endnu og set film. Goodbye Lenin, som jeg var helt fjollet med og manden med jernmasken, (tv - har ikke lejet den) og jeg begyndte næsten at græde til sidst, jeg er godt nok ved at blive blød. Tror det er fordi sarkasme ikke virker så godt på ens andet sprog, så jeg har skullet være venlig overfor alle i 30 dage.
Det er en ting der er meget forskellig fra derhjemme, jeg synes ikke folk griner så meget herovre, tror ikke de har det kedeligt eller trist, synes bare ikke de har det så sjovt.
Har lige købt en billet til nøddeknækkeren som ballet i december, 300 kr, det er fand... dyrt at underholde sig selv. Føler jo jeg er nødt til at lave andet end at sidde herhjemme aften efter aften.
ellers tager jeg til Dallas på onsdag, og der bliver der forhåbenligt købt et kamera, så jeg endelig kan ligge/lægge (vælg selv) billeder ud.

No comments: