Wednesday, October 31, 2007

dagbog

har lige fundet ud af at det her nok er min bedst førte dagbog til dags dato, impressing. Nå af nye ting, vi havde et jordskælv igår, 5.6 på den der skala, men epicenteret var 17 km syd for hvor jeg bor så jeg syntes ikke det var så stort.
Kan nu køre FTICR'en selv, det er meget fedt at de har så god opløsning at man kan skeldne to peaks der ligger 0.2 amu fra hinanden. Vi kører pentalysin med kroner, så næsten det samme som hjemme.
Har fået min cykel, den endte med at koste 2500 med alt, så jeg har nu 2 cykelhjelme, jubii.

Saturday, October 27, 2007

USA so far

Det er lørdag i min første uge i usa og jeg har endelig fundet et sted at bo. Ved en nogen og halvtreds år gammel dame som hedder Nasrine. Hun er rigtig flink og det er et fint værelse og et område hvor man ikke skal være bange når man går udenfor om aftenen.
Har lige været nede for at købe en cykel, har prøvekørt et par stykker, og blev selvfølgelig kørt ned, efter 300 m, hvor heldig kan man være. Jeg har kun fået lidt blå mærker, men begge dæk var totalt ødelagt, heldigvis skal jeg vist ikke erstatte den. Så nu har jeg købt en cykel til 1700 fordi de var så søde.

Thursday, October 25, 2007

USA

Sidder nu i en kælder i USA, hvilken forbedring.... her er lidt koldere og mere rodet. Ankom igår eftermiddags, hvor min telefon ikke havde lyst til at virke, så jeg gik rundt i 40 min med alt min baggage (hvilket er computertaske, rugsæk og en 23 kilo tund taske, som ikke har verdens bedste rullesystem). Jeg blev inkvarteret på et hotel og sov 14 h.
Idag har jeg lært at lave mine egne ESI nåle, lade dem og få FTICR'en til at loade dem, samt lave et program der bestemmer hvilke ioner der er tilladte i din fælde. Det var ret hårdt for mit lille hovede, og jeg håber ikke de regner med at jeg kan huske det hele i morgen.
Vejret er lidt overraskende, 27 grader, så det er godt jeg ikke har 14 striktrøjer med som først planlagt. De er en meget fin by, bevoksningen er lidt som i sydfrankrig eller spanien og der er en kanon udsigt fra næsten overalt ud over bugten.
Eftersom jeg var meget træt igår, glemte jeg at spise aftensmad, hvilket resulterede i at jeg var meget sulten her til morgen, men der viser CA sine bedre sider for sf er der et kæmpe udvalg af morgenmadsrestauranter.
Nå melder videre fra det nye land senere, der kommer også snart billeder.

Monday, October 22, 2007

USA

Så er der mindre end 24 h til at jeg drager mod det forjættede land. Har ret mange sommefugle i maven. Er så bange for at jeg kommer derover og ikke kan finde ud af noget som helst. Plus har fået spejderhjælp til pakningen, hvilket resulterede i at jeg kun har pakket 18 kilo (er nu helt nede på 5 striktrøjer). Var i sommerhus med M&M, Camilla og Klaus i weekenden, det var kanon hyggeligt og vi så stjerneskud, morild og en lille sæl.